Leg med børnene i Mbamba Out

Hver fredag eftermiddag er vi ude i en lille, rigtig fattig landsby for at lege med børnene. Det er virkelig en oplevelse hver gang! Vi har nu været derude to gange, og jeg synes virkelig bare det er så livsbekræftende når man er derude.

Der er nok omkring 100 børn samlet i deres lille kirke, og når vi kommer gående mod dem, så styrter de ud og omfavner os. Årh de er bare så dejlige!
I dag da vi kom derud havde vores ven Dan, som er vores oversætter derude, samlet alle børnene i kirken. Da han så fik dem meddelt at vi skulle ud og lege, råbte de alle sammen og løb mod udgangen mens de trak os med ud. Nu skulle vi nemlig ud og synge boggie wuggie, yogi-bear og alle mulige andre sanglege vi har lært dem. Det er så skønt at være derude, og nærmest alt hvad vi laver er et hit, så det kunne jo ikke være meget bedre. Vi har lavet sækkeløb, limbo, sjippetorv, torvtrækning og bankebøf. Ideer er der masser af!

Godt nok er det en super fed oplevelse. Men det er virkelig også fysisk og psykisk hårdt. For det første så forgår det næsten lige i middagssolen. Så når man laver sanglege med omkring 100 børn i omkring de 40 grader og man hele tiden skal være på og synge med og huske alle trinene, er der ret hårdt i længden. For det andet, skal man hele tiden være klar på hvad man skal lege bagefter, hvilken sang vi nu skal synge og det. Der er ret mange ting at holde styr på, samtidig med at minimum 5 børn prøver at gribe fat i din ene hånd.

Vi har lavet den ordning at hver anden gang laver vi en risret til dem, og hver anden gang en lille snack, ofte bestående af kiks, for hvad skal man ellers lige give dem.
Men det er rigtig svært at lave mad til 100 børn. For hvor meget ris spiser 100 sultne afrikanske børn lige? … MEGET! Og hvis ikke de får nok, så skal de skrappe afrikanske madammer nok stå bag dem og sige de skal have mere. Puha... De madammer havde vi lidt problemer med forholde os til den første gang. De ville det ene og det andet, og så var der ikke nok mad, det var ret trættende. Men efterhånden fik vi dem da sat på plads, håber vi da...

Men om aftenen når man er kommet hjem efter en eftermiddag i Mbamba Out. Så er man bare kvæstet! Puha da... Så står den bare på ren afslapning i håbet om strøm en hel aften!

Her er et billede af børnene i en tæt cirkel mens vi synger sanglege. De er så dejlige... Og hver fredag ender det med at mange ingen stemme har tilbage. For når alle 100 børn skal høre dig synge, så skal man skråle til! Og det er hårdt, især i 40 graders varme lige i solen...