En lille smule hverdag begynder at indfinde sig!

Jeg bor sammen med de 4 andre tøser på skolen REMI, hvor vi har fået nogle hyggelige værelser. Vi skulle have boet 2-2-1. Men nu bor vi 3-2, og så har vi lavet det sidste værelse om til en hyggelig stue. For at gøre det lidt hjemligt så har vi hængt nogle billeder op på væggene (vores souvenirs begynder allerede at hobe sig op) så efterhånden føles det faktisk som hjemme. Vi kan i hvertfald slappe af her, og det er jo det vigtigste. Men det er lidt svært at få noget alene tid, da vi jo som sagt bor på skolen. Så i hverdagene er der børn fra kl. 6 til kl. 17 og de larmer en smule om morgenen. Især når du ikke engang kan gå uden for en dør uden der kommer minimum 5 børn løbende hen mod dig: ”Auntie Auntie” og tager ens hånd.

Det ”værste” hernede er morgenerne. Det starter med at man lige pludselig vågner og rent faktisk fryser, så man ligger lige og kutter sig. Så falder man i søvn igen og vågner et par timer senere af nogle skide KALKUNER!!! De lyde kalkuner udsender er den værste der kan vække én! Virkelig!! Et kvarter senere begynder skolebussen at starte, den er parkeret udenfor for vores værelse. Hernede starter bilerne altså ikke med det samme, så den står lige og brummer i et par minutter mens speederen bliver trykket i bund, for lige at tjekke om den virker. Nå, men så indgår man endelig det kompromis med sig selv, om at finde nogle ørepropper. Så man tvinger benene ud over sengekanten, og prøver at finde det sted hvor jeg kan kommer ud under mit kæmpe blå myggenet (Har ingen anelse om hvorfor det er blåt!) Endelig finder man så de skide ørepropper i, og så går der et kvarter og så ringer vækkeuret.

Nå, men så bøvler man sig igen ud af sit KÆMPE myggenet igen, og prøver at tage noget tøj på. Man lister ud af døren og tænder for gassen, meget diskret, så ingen børn opdager os, og så skal vi ellers ind og lave havregrød. Det er faktisk en af de tinge der smager som hjemme i Danmark. Havregrøden! Mums... Det er vi godt nok blevet glade for. Men kl. 7.45, så begynder vores dag i skolen hvor vi er lidt i playing class (noget lignende vores vuggestue) og special class (de handicappede børn). I næste uge begynder vi også at hjælpe i klasserne som noget ekstra hjælp. Så det bliver spændende at komme i gang med.



Efter vores dag i skolen, som slutter kl. 12, er det blevet frokost tid, og noget af det vi har spist hernede er brød og bananer. Bananerne er virkelig gode! Dem får vi faktisk en del af i løbet af dagen. Men brød hernede er det samme som hvidt toastbrød derhjemme. Der er intet der hedder groft brød hernede. Hvis man vil have noget groft bliver du selv nødt til at bage det og det eneste du kan få fat i, som det grove, er havregryn. Så ingen kerner! Dem kan vi kun finde i de rugbrødsblandinger vi har med hjemmefra.

Efter vores dejlige, dog efterhånden lidt ensformige frokost, så skal vi ud til vores eftermiddags aktiviteter. Eller hvis der endelig er en fri eftermiddag, så ender det med at en af vores nigerianske venner kommer og tager os med til et eller andet. Puha... Det er ret hårdt når det hele foregår i 37 graders varme. Men det er hyggeligt og dejligt at folk tager sig så godt af os!