En tur på markedet.

Hernede er man også nødt til at handle ind. Men det er ikke ligesom derhjemme, hvor man brokker sig over at skulle hoppe op på cyklen og køre ned i den lokale brugs, for man magter det ikke lige. Der er ikke andet at sige, end lucky you! Sådan her handler jeg ind.

For det første så er der altid koldt når man kommer ind i det lokale supermarked hjemme i Danmark, og når du kommer hjem, så smider du det bare ind i dit kolde køleskab. Se det er jo besværligt... Nej! Hernede i det varme afrika, hvor der kun er strøm om aftenen, foregår det hele lidt anderledes.

Vi er ca. på markedet hver anden dag, men når strømmen er så dårlig, er vi nødt til at gøre det oftere, for at maden ikke bliver for dårlig.
For det første skal vi have fat i vores chauffør. Men det er som regel ikke noget problem (bortset fra når bilen ikke lige gider at virke) Men når han så er ankommet, er det ellers bare afsted i vores superfede minivan.

Hernede kører man som død og ulykke. Det er virkelig et stort virvar af biler og chappere (motorcykeltaxier), som kører ud og ind mellem hinanden. Men det er ikke kun billisterne der er noget galt med. Vejene er virkelig, VIRKELIG dårlige. Der er huller og forskellige former for andre ting i asfalten, så man bumler bare derudaf. (Det er lidt skræmmende at indrømme, men jeg tænker faktisk ikke mere over at jeg sidder og hoppe i en halv time af gangen...) Og når man så endelig er kommet op i fart, så står der pludselig et par får midt på vejene, og de flytter sig ikke! Hornet i bund og holder farten indtil du er 2 meter fra dem, så bremser man også, for hvis man kører et får ned, så skal man af med mange penge! Det er en dyr ejendom hernede.

Når vi endelig kommer hen til markedet, og for krydset de livs farlige gader. Så er det ikke fordi at det hele bliver mere afslappet. Fra hvert hjørne laver mændene sådan en kysseagtig lyd for at få ens opmærksomhed, og så råber de: ”BATURI, BATURI”. De ser ikke hvid hud når de ser os, de ser bare dollarstegn, hvilket er lidt belastende i længden. Her i går var der en der prøvede at sælge os 5 tomater for 500 Naira, bare fordi vi var hvide. Men heldigvis havde vi vores trofaste chauffør med, som fik dem pruttet ned til 50 Naira. Så vi gik derfra med 5 tomater for 1½ kr. glade og tilfredse.

Men duften på markedet er helt speciel. Forestil jer ekstrem mange forskellige dufter blandet sammen med benzin-os og den klassiske duft af afrikansk sved. Se det, kan man ikke opleve mange steder. Local-market, som er det lille marked vi bor tættest på, er et klassisk, afrikansk marked. Boderne er mast sammen af gamle bliktage og sække som tag. Fluerne svæver over alle grønsagerne og kødet. Mel, ris og sukker står i kæmpe sække udenfor. Så du aner aldrig hvad der har været i! Det er virkelig en speciel følelse at være der, og hver gang jeg er der bliver jeg stadig lige forundret (okay, har også kun været her i knap 3 uger, men alligevel)

Hvis man har besluttet sig at lave rice and stew til aftensmad. Så køber man bare lige nogle tomater, noget chili og noget rødløg. Går hen til nogle mænd, som står dybt inde i markedet. De tager så grønsagerne og for 30 ører så skylle der lige det hele og renser det (altså, på den afrikanske måde. Det er tit der, man lige kigger væk, så man ikke har set hvordan de gør det) Så tænder de ellers en maskine, som ligner lidt motoren på vores gamle græsslåmaskine, hælder grønsagerne ned i og maser med en stor pind. Grønsagerne bliver så dejlig, maste i den utrolige ”velholdte og hygiejniske” maskine. (Den ser så ulækker og klam ud, men pyt med det, det er jo Afrika det her) Det hele ender så nede i en plastic pose, som ligner en lille affaldssæk, og dem får man så under armen, glad og tilfreds som kunde! Puha... Det er lidt overraskende hvordan man kan vænne sig til tingene!