Det tog ca. to timer at køre ud til bjergene. Men efter vi havde kørt de første 10 km, begynder det lige pludselig at ryge op fra vores motor. ”Åh åhh...” Tænkte vi alle sammen, og håbede inderligt på at vi stadig kunne komme afsted. Troede den var helt gal med vores bil. Som vi efterhånden bruger ret mange penge på at reparere en ny ting hver uge. Men det viser sig så at Donge (chaufføren) havde hældt vand på om morgenen, og så havde han glemt at sætte låget på igen. Så motoren skulle bare lige køles lidt af og så lige noget nyt vand på, og så var vi ellers på vejen igen. Der var virkelig også mange der gloede på os. Det er ikke ofte de ser 7 Baturi'er stående i vejkanten på en stor vej. Men ja, det er man jo efterhånden vant til at de gør.
Da vi endelig kom ud til bjerne ville Donge have os så tæt på som overhovedet muligt. Det skal jo lige siges at vores chauffør er nigerianer, og nigerianere kan finde vej hvor vi andre for længst ville have vendt om. Men han får os hen til foden af søstrene, men så bumper vi også over noget der lignede folks marker og ned i kæmpe hul som vi aldrig troede vi kom op af. Men vores bil kan alt! Motor mi cjow = God bil...
Så begyndte vi ellers opstigningen, og hvor var det dog skønt at bevæge sig ordenligt. Og til vores store glæde kom der mere vind jo højere vi kom op. Det var fedt at klatre rundt på de store sten, og der var også noget udfordring. Jubii... Elsker når der er noget action!
Jeg ville helst have haft vi besteg storesøsteren, men den var lidt større end jeg lige havde regnet med. Så det blev kun til lillesøsteren, men jeg skulle til toppen, det var hvertfald en ting der var sikkert. Det blev kun Maiken og jeg der kravlede til toppen. Det sidste stykke var ren klippevæg, så man skulle bare stole på at ens sandaler ville stå ordentlig fast. Men det var sjovt, og sikke en udsigt der var fra toppen ud over savannen. Det er nu et dejligt land Nigeria. Her er lige et dejligt naturbillede fra toppen, dejlige udsigt ud over savannen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar