tirsdag den 16. marts 2010

Top 8: ”Wauw... Hvor går tingene dog hurtigt i Danmark i forhold til Nigeria”

1)Internet
Tålmodighed er en dyd her i Nigeria. Så når man skal på nettet, gælder det om at have en masse vand med, en vifte og helst noget tøj meget løst og ikke så varmt tøj. For når det er 40 grader udenfor, så er det ret varmt i lille rum med omkring 7 computere der kører samtidigt!


2) Opvask

Her skal du koge vandet i et kvarter for at få bakterierne væk, derefter bliver du nødt til at vente på at vandet bliver koldt nok til at du kan holde ud at have nallerne i det.

3) Tøjvask
Her skal du for det første altid sikre dig at der er vand nok til at vaske tøj, og så smider du det hele ned i en stor balje med en masse vand og sæbe. Derefter går du så ellers bage i gang med at skrubbe og skrubbe med hænderne. Jeg har efterhånden fået vabler på mine fingre pga det. Det tager cirka en dag, hvor du er i gang hele tiden. Men så har du også fået ordnet det meste.

4) Drikke vand
Vi har et filtersystem. Så der står en stor sort tønde på vores bord, der ligger der et filter i, hvor der så går et rør ned i en anden tønde på gulvet. Det tager altså et stykke tid med det filtervand, så man skal hele tiden sikre sig at filterne er rene og der er vand i tønden, for filtrene må ikke løbe tør.

5) Skylle ud i toilettet!
Foregår på den gode gamle måde med en øse og så noget vand. Og så må man ellers blive ved til det er væk. Hvis toilettet er ved at stoppe, så er det meget vigtigt at man får det hele væk. Vi har en gang nu haft et stoppet toilet, og det var godt nok ulækkert. Men med en svupper, så går det hele nok. Men sikke nogle jubelskrig der kom, da vi endelig fik det hele skyllet ud... Halleluja!

6) Vaske hænder
Denne simpel ting er man nødt til at være to til, da der ikke er vand i vandhanerne. Så når man trænger til det er man nødt til at høre om der er nogen der gider at være ens vandhane.

7) Handle ind
Det kræver altid noget planlægning. Da man først skal have fat i vores chauffør. For det andet så skal man ofte flere forskellige steder hen, for der er ikke et sted hvor man kan få det hele. Så når man skal handle ind, så tager det minimum én time, men så skal du heller ikke have særlig meget. For man skal også huske på at man lige skal give sig tid til at få pruttet om priserne.

8) Tempoet generelt
Tempoet hernede er virkelig anderledes end derhjemme. Alt går meget langsommere end vi vant til (undtagen når der skal køres bil, det er lige det omvendte!) En af vores venner spurgte mig en gang hvordan det kunne være vi altid gik så hurtigt. Og på det tidspunkt gik jeg ikke stærkt... Overhovedet! Tænkte også at det var godt han ikke skulle ud og gå en tur med min mor. Så ville han da blive chokeret!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar