tirsdag den 23. marts 2010

slangejagt ved aftensmaden !

En dag havde vi endelig fået taget os tid til at spise sådan forholdsvis tidligt. (Hernede ender klokken ofte med at blive mange når man spiser, da det tager tid at lave mad, fx skal grønsagerne desinficeres i et kvarter først) Vi sad faktisk og nød en rigtig dejlig middag, og dem er vi faktisk gode til at lave!

Snakken går og vi hygger. Vores nabo går forbi med en af hendes veninder. Pludselig skriger de voldsomt, og lige foran os kryber der så en halvanden meter lang slange forbi os. Vi skriger alle voldsomt, og hoppe op på verandaen. Patience (vores nabo) får så kaldt en af de fyre der også bor på vores compund, og så begyndte der ellers en slangejagt med lygter. De kunne ikke finde den, og den tanke var vi ikke så glad for, da det er lidt skræmmende at vide der er slange omkring ens hjem.

Noget tid efter hører vi en masse mænd råbe. Vi løber ud og ser hvad der sker. Så løber alle mændene rundt og brækker små træer i stykker for at få fat i en kæp, for nu har de fundet slangen. Det viser sig så at slangen ligger på en gammel bil der står lige ved siden af os, lige ved vinduesviskerne. Tanta (en af mændene) tager en pind og smadrer ellers bare til, så ruden flækker. Han fik den ikke helt, for lidt efter gik hans fætter ellers amok nede ved et af hjulene.

Til sidst endte det med at de fik den, og nøj hvor de glade. De opførte sig alle som små drenge der lige havde fanget et lille dyr eller sådan noget. De synes også lige at vi skulle ud og se hvordan den ser ud, sådan en slange. Så jeg var helt tæt på, og føj! Det var lidt ulækkert. Det viste sig så at slangen ledte efter et sted hvor den kunne lægge sine æg. De havde smadret slangen så meget at æggene bare hang ud. AD!

Men her er lige et billede af de glade mænd og den maste slange.

1 kommentar:

  1. Hej søde Anne! Super hyggeligt at læse med på din blog (selvom det ikke bliver til så meget, ku forestille mig at du selv er bekendt med at internettet driller ret meget hernede)

    Tænker tit på dig og glæder mig til at se dig når vi kommer tilbage til Danmark. Nøj vi har meget at snakke om! KNUUUS

    Ps. har du fået læst min gris?

    SvarSlet